by Aage Berntsen (1885 - 1952)
Balladen om Bjørnen
Language: Danish (Dansk)
De dræbte Bjørnens Unger med Økse og med Kniv - nu brøler hun i Skove og kræver Liv for Liv. I Skove gaar en Pige en Jægers Hjærtenskær; hun plukker Sommerblomster i Ly af unge Træer. Hun gaar saa blid og stille i Vadmelskjole graa og binder Barnekranse af Blomster røde, blaa. I Skove brøler Bjørnen og kræver Liv for Liv, for de har dræbt dens Unger med Økse og med Kniv. Dens vilde Øjne græder, det bløder om dens Tand, tungt tramper den op over den lave Bakkerand. og vælter sig mod Pigen med Fraade om sin Tand, en sort og vældig Hunbjørn i Aftensolens Brand. Den unge Jæger jager med Bøsse i sin Haand, han hører Bjørnelabber der knækker Kvist og Vaand, han støder Sølvknapskuglen i Bøsseløbet ind, den tunge Kugle hviner og strejfer Dyrets Skind men rammer Pigebrystet, Hun vakler paa sin Fod og over Blomster pibler det røde Hjærteblod. Den unge Jæger styrter frem over Græs og Sten, han river sine Hænder paa Tjørnens hvasse Gren, han ændser ikke Bjørnen, han kysser hendes Mund, men ser kun Sjælen slukkes i Øjets Himmelgrund. Men Bjørnen vender langsomt sin store laadne Krop og kravler tungt tilbage op over Bakkens Top. Fik Bjørnehjærtet Hvile og lindred det dets Nød, at Bjørnens Æt blev hævnet ved Pigeungens Død. Forskræmte Fugle skrige, nu falder Natten paa, og alle Livets Farver de bliver askegraa. Den bange Bonde korser sig paa sin Kærres Fjæl. Det jamrer i Skove som hulkede en Sjæl.
Authorship:
- by Aage Berntsen (1885 - 1952) [author's text not yet checked against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Carl Nielsen (1865 - 1931), "Balladen om Bjørnen", op. 47, FS. 09 (1923). [text verified 1 time]
Researcher for this page: Guy Laffaille [Guest Editor]
This text was added to the website: 2009-10-15
Line count: 60
Word count: 249