by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Velkommen igen Guds engle små
Language: Danish (Dansk)
Velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale! Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide! Udbære vor jul ej nænner I, derpå tør nok vi lide; o, ganger dog ej vor dør forbi! os volder ej den kvide! Vor hytte er lav og så vor dør, kun armod er derinde, men gæstet I har en hytte før, det drages vi til minde. Er kruset af ler, og kagen tør, deri sig engle finde! Med venlige øjne himmelblå i vugger og i senge, vi puslinger har i hver en vrå, som blomster gro i enge; o, synger for dem, som lærker slå, som hørt de har ej længe! Så drømme de sødt om Betlehem, og er det end forblommet, de drømme dog sandt om barnets hjem, som lå i krybberummet- de drømme, de lege jul med dem, hvis sang de har fornummet. Da vågne de mildt i morgengry og tælle mer ej timer; da høre vi julesang på ny, som sig med hjertet rimer, da klinger det sødt i højen sky, når juleklokken kimer. Da vandre Guds engle op og ned på salmens tonestige; da byder vor Herre selv Guds fred til dem, den efterhige, da åbner sig Himlens borgeled, da kommer ret Guds rige! O, måtte vi kun den glæde se, før vore øjne lukkes! Da skal, som en barnemoders ve, vor smerte sødt bortvugges! Vor Fader i Himlen! lad det ske! lad julesorgen slukkes.
A. Berggreen sets stanzas 1-2, 4-8
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), first published 1825 [author's text not yet checked against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Andreas Peter Berggreen (1801 - 1880), "Velkommen igen Guds engle små", stanzas 1-2,4-8. [text verified 1 time]
- by Christopher Ernst Friedrich Weyse (1774 - 1842), "Velkommen igen Guds engle små", 1838. [text verified 1 time]
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 48
Word count: 258