by Johan Ludvig Heiberg (1791 - 1860)

Lette bølge, når du blåner
Language: Danish (Dansk) 
Lette bølge, når du blåner
gennemsigtig, lys og klar,
himlens farveskær du låner,
selv du ingen farve har. 
Himlen ej, kun himlens billed
hviler i din dybe favn. 
Aldrig er din længsel stillet,
den er evig som dit savn. 

Bølge, når du klarest rinder,
synker himlen i dit bad,
ak, din længsel hjertet minder
om, hvad skæbnen skiller ad. 
Hjerte, du bør ikke klage,
selv naturen føler savn. 
Trøst dig, hvis du har tilbage
kun et billed og et navn.

About the headline (FAQ)

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

Text added to the website between May 1995 and September 2003.
Last modified: 2014-06-16 10:01:32
Line count: 16
Word count: 80