by Hans Christian Andersen (1805 - 1875)

Odense
Language: Danish (Dansk) 
Du kære, gamle Fødeby
er altid i min Tanke.
Stolt bygged' Odin Slot mod Sky
paa Næsbyhoved Banke;
da voxte Huse, først to, tre,
saa flere -der man havned'.
Og Frigge raabte: "Odin see!"
Derfra fik Byen Navnet.

Her løb jeg om med Træsko paa 
og gik i Fattigskole,
men hele Verden for mig laa,
som bar jeg Greve-Kjole.
Nej, jeg var ingen fattig Fyr
og Fader ikke heller,
han læste for mig Eventyr
saa jeg blev selv Fortæller.
 
I "Klokkedybet" ned sig svang 
Aamanden ganske bange;
idet han hørte første Gang
de Kirkeklokker mange.
Fra Klostrets Celle lød der Sang, 
man endnu lytter efter;
nu Odense har Alders Rang
og alle Ungdoms Kræfter.

Til "Nonnebakken" tidt jeg gik 
hen over "Munkemose" ;
der var en Glands, en Romantik, 
hver Blomst blev til en Rose;
"Aamanden " sang, som aldrig før,
for Elverkongens Kone,
Sanct Knud jeg saae i Kirkens Dør 
med Glorie og med Krone !

Det er en Roes og ingen Spot 
paa Vittighedens Fløjte,
at du i Dygtighed og Godt
er altid "første Sprøite" !
Du gamle, ungdomsfriske By,
engang for mig den største !
Rul op, min Barndomstid, paa ny,
og da er du den første !

Jeg havde Barnets stærke Tro,
og Jacobs Himmelstige,
og jeg fandt Frøkorn, som nu gro
i Eventyrets Rige,
der naar ind i vort Barndoms Land 
og Paradisets Have,
til Lyset, Evighedens Strand 
hinsides Jordens Grave.

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Leif Møller

Text added to the website: 2012-05-20 00:00:00
Last modified: 2014-06-16 10:04:55
Line count: 48
Word count: 236