Tre sånger för basröst , opus 2

by (Johan Gustaf) Emil Sjögren (1853 - 1918)

1. Bergmanden
 (Sung text)

Language: Norwegian (Bokmål) 
Bergvæg, brist med drøn og brag
for mit tunge hammerslag!
Nedad må jeg vejen bryde,
til jeg hører malmen lyde.

Dybt i fjeldets øde nat
vinker mig den rige skat, -
diamant og ædelstene
mellem guldets røde grene.

Og i dybet er der fred, -
fred og nat fra evighed; -
bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer!

Engang sad som gut jeg glad
under himlens stjernerad,
trådte vårens blomsterveje,
havde barnefred i eje.

Men jeg glemte dagens pragt
i den midnatsmørke schakt,
glemte fugelns glade sange
i min grubes tempelgange.

Dengang først jeg steg herind,
tænkte jeg med skyldfrit sind:
dybets ånder skal mig råde
livets endeløse gåde. -

End har ingen ånd mig lært,
hvad mig tykkedes så sært;
end er ingen stråle runden,
som kan lyse op fra grunden.

Har jeg fejlet? Fører ej
frem til klarhed denne vej?
Lyset blinder jo mit øje,
hvis jeg søger i det høje.

Nej, i dybet må jeg ned;
der er fred fra evighed.
Bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer! -

Hammerslag på hammerslag
indtil livets sidste dag.
Ingen morgenstråle skinner;
ingen håbets sol oprinder.

Text Authorship:

See other settings of this text.

Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):

  • ENG English (Nigel Parker) , "The miner", copyright © 2010, (re)printed on this website with kind permission
  • FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "Le mineur", copyright © 2012, (re)printed on this website with kind permission

2. Romans
 (Sung text)

Language: Swedish (Svenska) 
När aftonens stjerna glimmar,
så drömmande blir min håg.
Ett svallande haf min ande,
hvar tanke är der en våg.

De vaggas mot fjerran rymder
i flyende studens nu,
men stranden der sist de somna,
är du, blott du, blott du.
Den stramden är du,
blott du, blott du!

Text Authorship:

Go to the general single-text view

3. Serenad
 (Sung text)

Language: Danish (Dansk) 
Af Maanestraaler Naten vaever
et Sölver om Dybets Braem,
og Havets Bryst sig sagte haever,
som  Barnet i sin Vugges Gjem.

Detter som Oceanets Strömme
sig lulled ind i dette Net;
som smelted Bölgen hen i Drömme
og Vinden holt sin Aandedraet

Saa er den Glands din Skjönhed dölger,
mit Vaesen synker hen deri,
naar som Musik paa Havets Bölger
mig naar din Stemmes Melodi,

Og mens paa dig jeg henrykt taenker,
sig laeger Hjertets Storm og Flod,
tilbedende min Sjael sig saenker
i taus, i taus Beskuen for din Fod.

Text Authorship:

  • by Anonymous / Unidentified Author [an adaptation]

Based on:

Go to the general single-text view

Note: the stanzas are in a different order from the original.
Modernized spelling: 
Af månestråler naten væver
et sølver om dybets braem,
og havets bryst sig sagte hæver,
som  Barnet i sin vugges gjem.

Dette som oceanets strømme
sig lulled ind i dette net;
som smelted Bølgen hen i drømme
og vinden holt sin åndedræt

Så er den Glands din skjønhed dølger,
mit væsen synker hen deri,
når som musik på havets bølger
mig når din stemmes melodi,

Og mens på dig jeg henrykt tænker,
sig læger hjertets storm og flod,
tilbedende min sjæl sig saenker
i taus, i taus beskuen for din fod.