Luk op dit Vindu, skön Jomfru, 
Jeg kommer med Sang og Spil, 
Toner og Ord jeg sammensnor 
Og slynger dem som jeg vil. 
Fjernt og när over alle Trär 
Falder det glödende Aftenskär 
Og bränder som Kys på din Rude. 
-- Ak, luk den op! - hvis du vil. 

Din Rude klirred, skön Jomfru. 
-- Du staar der i al din Glans! 
Se, Alt hvad jeg fandt, jeg sammenbandt 
Og bringer dig i en Krans! 
Ranker og Roser, man neppe kan naa. 
Alt hvad jeg saa, skal jo du kun faa. 
Jeg rey til blods mine Fingre 
at smykke dit Haar till Dans.

Så kaster jeg Kransen, skön Jomfru! 
Du Söde, vär mild og god! 
Jeg bönfalder dig, ak tramp den ej 
For haardt med din Silkefod! 
Af Graad, af Graad er blot Kransen vaad, 
og ser du den röde Silketraad? 
Den sige dig skal: "For din Lykke 
Jeg giver mit Hjerteblod”.

Du svarer mig ej skön Jomfru? 
-- Nu vel, jeg tier og gaar, 
Og kun til Tröst, for min egen Lyst 
Pling-plang -- jeg Guitaren slaar. 
Luften er mild, men som glädevild 
Bränder jorden i Himlens Ild. 
Og du -- du staar midt i Solen, 
Og har min Krans i dit Haar!