I Sønner af Fjeldet, af Sjøen den blaa, I Sønner af Skogen den dunkle! O kjære mit Norge, du Kjæmpe skjøndt graa! vaagn op, og lad Øxerne funkle! Vaagn op! Thi de kommer, De kommer fra Øst, Titusinde vel eller Flere. Men bag dem er Sjøer med bævrende Kyst, og Normænd her foran dem ere. Skal Norge ophøre at være det fri? Hvert Blik mod en Fiende brænde! Hver Ryg mod et Træ! Var der Tusinde ti, deres Dødsstøn skal Aasen gjensende. Os Fædrene mætted i Ansigtets Sved, og Alle vi died en Qvinde: kring hende, kring Gubben paa Otti da Fred! og fjernt fra hans Stue hver Fiende! Fra Fjeldene ned! op fra Sjøen den blaa! og ud ifra Skogen den dunkle! O kjære mit Norge, du Kjæmpe skjøndt graa! vaagn op og lad Øxerne funkle! Opvaagner, I Nordmænd! Som Stormen fra Fjeld, nedstyrter paa tætte Geleder, med Hjerter for Norriges Hæder og Held og Død i hvert Slag ifra Eder!
Fire sanger
by Edvard Grieg (1843 - 1907)
1. Norsk Krigssang  [sung text not yet checked]
Authorship:
- by Henrik Arnold Wergeland (1808 - 1845), "Norsk krigssang"
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]2. Fredriksborg  [sung text not yet checked]
Skjønne, sjunkne Fredriksborg, før vor Glæde, nu vor Sorg, — kunde Danmarks Taarer slukke, skulde atter frem Du dukke, skjønne, sjunkne Fredriksborg! Kongen, han er husvild nu; stakkels Konge, husvild Du, Du som gav vor Frihed Taarne, som gav Hus for Folkets Kaarne, stakkels Konge, husvild Du! Danmarks Stolthed lagt i Grus, Danmarks bedste gamle Hus; Gud lad ingen Røverflamme Folkets egen Arne ramme, lægge Danmark selv i Grus!
Authorship:
- by Christian Richardt (1831 - 1892), "Frederiksborg"
Go to the single-text view
Confirmed with Christian Richardt, Samlede Digte, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 1895, 1. del, p. 156.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
3. Studereliv  [sung text not yet checked]
Hvor herligt er et Aftenlag med Viddets Blus og Sangens Toner! Men herligst, naar en dygtig Dag, et flittigt Forskerværk det kroner; og den var aldrig ret Student, som ej lidt Granskerfryd har kjendt, og ej som Værnepligtig tjent i Spydgudindens Legioner. Det er en Fryd, i fredet Skjul de gamle Guder end at dyrke, og lære af Athenes Fugl den gode Kunst, at see i Mørke; og spørge ret af Hjertens Lyst, og fange Svar af Fortids Røst, og lade Stemmen i vort Bryst Vor stille Dommergjerning styrke. Men, hugged Du i Sprogets Ur for Ordets ægte Malm at vinde; og, var den mægtige Natur din tause Higens Elskerinde; og, var paa Fortids Sagn Du klog, og gransked Du i Bøgers Bog: De mange Veje mødes dog for samme Sandheds Tempeltinde. Ja der, i tusind Søjlers Krans staar Altret med de hvide Flammer, som fik af Julestjernen Glans og Præster blandt Alverdens Stammer, og Ved fra Kundskabstræets Green, og Slægters Kraft paa Offersteen, — der vil vi hente Hver og Een En Gnist til Lampen i vort Kammer.
Authorship:
- by Christian Richardt (1831 - 1892), "Studereliv", written 1863
Go to the single-text view
Confirmed with Christian Richardt, Samlede Digte, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 1895, 1. del, pp. 103–104.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
4. Den sildige Rose  [sung text not yet checked]
Du yndige Rose, hvi blomstrer du nu? Tænker du, det endnu er Sommer? Føler dn da ei, at med Mørke og Gru Høsten, den Vældige, kommer? Jeg veed vel, det er ei den rigtige Tid — For sent har jeg udfoldet mit Bæger, Men endnu smiler Solen dog varmende, blid, Og Dugdraaben endnu mig kvæger. Det nytter dig1 lidet, du aabner med Duft De blegrøde, fine Hjerteblade Naar Døden alt aander i hostlige Luft, Og alle Fugle Lunden forlade. Just derfor maa jeg dvæle, just derfor jeg maa Sødt dufte her paa høstlige Grene: Naar alle muntre Fugle af Lunden vil gaae, Kan jeg dog ei lade den ene. Men veed du da og, du Rose saa spæd, At Høstkulden dræber i Lunden ? Jeg tager dig før til min Elskede med — Hos hende er Sommeren bunden. Ak, eier hun Somren, da er hun jo rig Og tusinde Blomster hende hylde — Men Alfen i Lunden, den eier kun mig Igjen af al Sommerens Fylde. Thi lad mig kun sidde paa ensomme Kvist Og dufte og drømme om Sommer, Til Blad efter Blad jeg affalder tilsidst Og Døden med Høstkulden kommer.
Authorship:
- by Andreas Munch (1811 - 1884), "Den sildige Rose"
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]