by John Olaf Paulsen (1851 - 1924)

Fædrelanssang
Language: Norwegian (Bokmål) 
En hytte simpelt tjeldet vi har til odel fåt.
Dog stuen under fjeldet vi normænd like godt.
Den står i jøkelrammen med havets sprøit om fod,
og fjeld og sjø tilsammen gir gutten kraft og mod.

Vor far har tømret væggen og kranset husets tag;
men vi har plantet hæggen på tunet og heist flag.
Og vi har dyrket vangen og givet gården skik,
for under frihedssangen så let vort arbeid gik.

En dobbelt kraft fik armen når det "For Norge" hed,
og dobbelt mod fik barmen, når vi for hende stred.
For hende ud vi seiled, så hendes ry gjenlød.
De fjerne vande speiled med sitren flagets glød.

Men stedse dog vor snekke fra fjernet droges hjem.
Der stod jo fjældets række med sol på fonnens bræm.
Der stod en blåøi'd jente og lokkede på lur
med alt det barndomskendte i skog, i elv og ur.

Da signed vi det høie, det sterke, milde land,
hvis store vemods-øie ei barnet glemme kan.
This elsket er vort Norge, der hviler far og mor,
og kæmpehougen hvisker
sit sagn langs fjeld og fjord.

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]