Fem Fædrelandshistoriske Songs

Song Cycle by Niels Wilhelm Gade (1817 - 1890)

Word count: 302

1. Daniel Rantzau [sung text not yet checked]

Hvi sjunges evigt om Spartaner,
Som giorde Fienden Passet trangt?
Behøve vore tappre Daner
I Tiden da vel gaae saa langt?
Har Heltekrast ei sat sit Stempel
Paa egen Daad, i egen Tid?
Behøver Modet et Exempel
Fra Grækenland i Leonid?

Jeg sjunger om en Helt i Norden,
Og Daniel Ranzau er hans Navn,
Saa stor som nogen Helt paa Jorden,
En Sparler fra min Fødestavn.
Som Thor han stod bag Skioldebulen,
At offre Fædreland sit Blod;
Men, Daniel i Løverkulen!
Dig frelste Himlen og dit Mod.

Leonidas stod usorsærdet
Bag Bierget med sin Flok og streed,
Og styrted Perserne med Sværdet,
Indtil han selv i Græsset beed.
Men Daniel paa Heden mødte;
Ei Skiærm bag Klippen sandt han der,
Og Femogtyvetusind blødte
For siretusind danske Sværd.

Jeg sjunger om en Helt i Norden,
vg Daniel Ranzan er hans Navn.
Saa stor som nogen Helt paa Jorden,
En Sparter sra min Fødestavn.
Leonidas stod usorsærdet,
Han Heltedød bag Klippen sandt;
Men Daniel Ranzau stod bag Sværdet,
Og brugte Sværdet til han vandt.

Authorship

Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

2. Den sælsome Jordefærd [sung text not yet checked]

En Schweitzerbonde staar aarle ved Strand
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Authorship

3. Der risler en Kilde i Haraldsted Skov [sung text not yet checked]

Der risler en Kilde i Haraldsted Skov
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Authorship

4. Ludvig Holberg [sung text not yet checked]

Før var der knap skrevet paa dansk en Band
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Authorship

5. På Sjølunds fagre sletter [sung text checked 1 time]

På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred,
hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed,
hvor sølverkilden glider nu ved ruinens fod,
dér stolt i gamle tider en kongebolig stod.

I brogens gyldne sale sig rørte muntert liv,
der hørtes skæmtsom tale og lystigt tidsfordriv:
Kong Valdemar dér bygged så fast sit kongehus,
som der hans liv betrygged, til verden sank i grus.

Med lystig jægerskare på hviden ganger fløj
den konge tit med fare hen over stub og høj;
men i den raske glæde, ved jægerhornets klang
de glemte tit at bede og høre messesang.

I muld for længe siden kong Valdemar er lagt,
men sælsomt gennem tiden går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde sig end på natlig sti,
hvor jægere og hunde ham suse vildt forbi.

Authorship

Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]