Snegl, Snegl, kom ud af dit Hus!
Kom, lille Snegl, kom ud af dit Hus
Og se, hvor Verden er skøn!
Se, hvor Blomsterne mylrer frem
Hist over Engen i tætte Klynger
Med Farve på Kind og lysende Smil
Og hør, hvad Fuglen i Luften synger,
Hør, hvad der hviskes i Vindenes Sus...
Snegl, Snegl, kom ud af dit Hus!

Snegl, Snegl, bliv i dit Hus,
Bliv i dit Hus, du har jo et Hus,
Du fik jo et Hus, som du vilde.
Du valgte jo selvdet husker du vel
At blive en lille, almindelig Snegl,
Ingen af Skovens, de store, sorte,
Frie, husvilde, nøgne Snegle.
Luk dine Øjne for Blomsternes Smil,
Tæt dine Øren for Fuglens Sange,
Stæng dine Tanker for Vindenes Sus -
Snegl, Snegl, bliv i dit Hus.