Jeg hørte dem sjunge i Øst og i Vest 
Om Paradiset blandt Lande: 
Hver Fugl sin egen Rede fandt bedst 
På Bjerg og ved nøgne Strande.  

Og lige Ret jeg dem Alle gav:  
Hver Sjæl sit Fædreland priste; 
Men fredløs foer over Bjerg og Hav 
Den evige Landsforviiste. 

På Zion græsser Osmanens hest 
Og ved Genesarets Bredder  --  
Det Folk, Gud Herren har elsket meest, 
Veed ei hvad Fædreland hedder.