Som markens blomst henvisner fage
alt, hvad af jordisk rod oprandt,
og talte snart er støvets dage,
selv hvor med Ånd det Gud forbandt;
kun hvad der kom fra oven ned
kan blomstre i al evighed.
 
O, ve da hver, som dårlig bygger
sit håb på støvets blomstertid
og gribe vil i jordens skygger,
hvad kun i Ånden kommer hid!
O dåredrøm om evighed
for, hvad ej kom fra oven ned!
 
Men vel enhver, som håbet grunder
på, hvad kun engles øjne så,
hver sjæl, som til det høje stunder
og verdens glimmer tør forsmå!
Til dem kom dét fra oven ned,
som blomstrer i al evighed.
 
Ja, Ordet, som skal evig blive,
fordi af jord det ej oprandt,
det holdt med kraft din sjæl i live,
så døden ej den overvandt;
til dig kom dét fra oven ned,
som blomstrer i al evighed.
 
Engang skal også du, forklaret,
det skue grant med lys og lyst,
som end ej støv er åbenbaret,
men lever skjult i kristnes bryst:
Hos ham, som kom fra oven ned,
har også støvet evighed.