Sus af Vind og Bølgeslag
varsler ind den danske Dag.
Blæsten født paa Havets Rand
farer saltfrisk over Land.
Daglig Gæst,
muntre Blæst!
Giv hver raadden Stub dens Rest
Fyg og fej og kast omkuld,
hvad der kun kan du' som Muld.

Solestrejf og Skyers Jag
veksler i den danske Dag.
Regn og Sol i evigt Skift
gav vor Muld den stærke Drift
Kald da ud
nye Skud!
Heftig var dit Vaarfrembrud!
Funkle lad i gylden Dans
unge Evners Kornmodsglans.

Aftenstille falder ind,
Stjernelys og Maaneskin
Nattens Skygger siver frem,
slører dine Minders Hjem
Mørke Ro
bygger tro
mellem Dagens Kampe Bro
leder langs sin Afgrunds Rand
frem til Morgen Danmarks Land

Ja, af alskens Vejr og Vind
Danmark fik sit eget Sind,
frugtbart, stridt, foranderligt,
lunefuldt og stemningsrigt,
snart i Hvil,
snart i Il,
snar til Graad og snar til Smil.
Just ved dette Bygevejr
blev du dine Børn saa kær.