Du Edderkop, vil Du til Hækken spinde?
Hvor kan Du Vei over Strømmen finde?
Om Dag og Nat Du løber Din Vei,
Den brusende Bæk omgaaer Du ei.
„Tys, Vandringsmand, hvor ei Flid forslaaer,
Man ofte ved Taalmod Maalet naaer.”

Nu sad den der med sit lette Spind,
Da sused en sagte Aftenvind,
Den svævende Traad sig til Hækken bandt,
Saa den liden Spinderske Veien fandt;
Den havde jo ventet saa ufortrøden,
Nu sad den derovre i Aftenrøden.

Saa sidder Du selv ved Tidens Strøm,
O Menneskebarn, med din Fremtids Drøm!
Dit Haab, det er den flagrende Traad,
Som Du haver vædet med Længsels Graad.
Forsag kun ikke! det kan vel lykkes:
Paa Himmelens Hjælp kan meget bygges!