Dagene skriver Lykkens Runer. 
Naar Solen staar op
smiler hun til sin Elskedes Vej 
det dugvaade Græs.
Naar Solen staar over Højen 
smiler hun til Støvskyen, 
som melder den Elskedes Komme.
Naar Solen gaar ned, 
smiler hun til Elskedes Mund 
i det svindende Skær.
Dagene skriver Lykkens Runer. 
Og saa dækker Mørket dem,
som Mulden dækker alt,
hvad der skal vaagne 
op til nyt Liv og ny Vaar.

Dagene skriver Sorgens Runer.
Naar Solen staar op,
mindes hun sin Elskedes Vej
i det dugvaade Græs.
Naar Solen staar over Højen,
mindes hun Støvskyen,
som meldte den Elskedes Komme.
Naar Solen gaar ned,
mindes hun sin Elskedes Mund
i det svindende Skær.
Dagene skriver Sorgens Runer.
Og saa dækker Mørket hende,
som Mulden dækker alt,
hvad der skal visne, 
og hvad der skal dø.