Frydeligt med jubelkor
hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord:
"Frostens tid er omme!" 
Land og hav og lundens træ'r
herligt prydes fjernt og nær,
nye skabningsunder,
- nye skabningsunder! 
Kraft påny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder. 

Jordens rige blomsterpragt,
skovens grønne smykke,
fuglesangens tryllemagt
fylder os med lykke. 
Havets storme raser ud,
luften hærges ej af slud,
duggens perler rene,
- duggens perler rene,
samler solens stråleglans
i en dejlig perlekrans
rundt på græs og grene. 

Hvor dog Gud er god og viis! 
hvor er verden fager! 
Hvor dog alt til Herrens pris
ånd og tanke drager! 
Han har stort og småt på jord,
urten, som pa marken gror,
form og farve givet,
- form og farve givet. 
Efter nat vi dagen nu
hilse vil med frejdig hu,
takke Gud for livet.