by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord Matches base text
Language: Danish (Dansk)
Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord som det, jeg ville ej med kongers bytte, opklaret gang i ædle fædres spor, med lige værdighed i borg og hytte, med øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden, men med de dybe længsler vel bekendt, kun fyldestgjort af glans fra evigheden. Et sådant liv jeg ønsked al min æt og pønsed på med flid at forberede, og når min sjæl blev af sin grublen træt, den hviled sig ved "fadervor" at bede. Da følte jeg den trøst af sandheds ånd, at lykken svæver over urtegården, når støvet lægges i sin skabers hånd, og alting ventes i naturens orden: Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår, og blomsterfloret i den varme sommer, da modenhed i møde planten går og fryder med sin frugt, når høsten kommer! Om kort, om langt blev løbebanen spændt, den er til folkegavn, den er til grøde; som godt begyndt er dagen godt fuldendt, og lige liflig er dens aftenrøde.
Composition:
- Set to music by Thomas Linneman Laub (1852 - 1927), "Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord", 1920
Text Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), first published 1839
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 24
Word count: 168