by Jeppe Aakjær (1866 - 1930)
Han kommer med sommer Matches base text
Language: Danish (Dansk)
Han kommer med sommer, han kommer med sol til kløver og nikkende hvener. Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol' i læ af de røde syrener, han sænker sig ned på det mossede tag og knebrer fra reden den udslagne dag en højsommervise om Danmark. Og børnene stirrer fra tærsklen didop hvor løget på mønningen nikker, og oldingen ranker sin krogede krop i stuen, hvor slagværket dikker og minderne dugger, og læberne be'r og børnene pludrer og peger og ler: Se storken er kommen til Danmark. Velsignede fugl uden høgenes klø'r med ørnenes mægtige vinge. du dukker dig helst mellem græssende køer kun hygge og fred vil du bringe. du følger i furen vor bonde så nær og nikker som han, mens af rugen det drær med løfte om høst over Danmark. Hvor engblommen lyser langs åløbets bred, du skridter så langt gennem engen. Med halsen i bugt og med øjet på sned du titter på pigen og drengen. Du søger din føde til leernes klang, og høduften følger din higende gang langs alle de åer i Danmark. Så lad os da værne den solkære fugl, der pynter vor vang og vort vænge, der ruger sit kuld i det ormstukne hjul til vejrs på den mossede længe. Hans yngel skal trives i regn og i sol, hans rede beskyttes om hjemmets symbol, mens sagnene lever om Danmark!
Composition:
- Set to music by Thorvald Aagaard (1877 - 1937), "Han kommer med sommer", 1916
Text Authorship:
- by Jeppe Aakjær (1866 - 1930), first published 1912
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 35
Word count: 227