by Poul Martin Møller (1794 - 1838)
Grøn er Vaarens Hæk
Language: Danish (Dansk)
Grøn er Vaarens Hæk, Kaaben kastes væk, Jomfruer sig alt paa Volden sole; Luften er saa smuk, Deres Længselssuk Kjendes let paa deres Silkekjole. Nu har Viben Æg, Pilen dygtig Skjæg, Og Violen smaat paa Volden pipper; Gaasen sine Smaae Lærer flittig gaae, Skaden vindigt med sin Hale vipper. Svenden med sin Brud Gaaer i Haugen ud, Paa de grønne Skoe hun synes dandse; Ak, hvor hun er let! Foden er saa net. Pogen sælger til dem grønne Krandse. Storken er saa travl Høit paa Bondens Gavl, Og de røde Fødder Næbet slibe; Høkren med sin Viv Gaaer for Tidsfordriv Med sin sølvbeslagne Meerskumspibe. Hulde Piger smaae, Røde, hvide, blaae, Sende deres Blikke rundt som Pile; Og som Krigerflag I det kjelne Slag Silkebaand fra Lilienakken ile. Aftnen driver paa, Mens de Skjønne gaae, Bare de dem ikke skal forkjøle! Hvilken yndig Strøm! Barmen blier saa øm, Man mit Hjerte kan paa Vesten føle. I den tause Nat, Som en stor Dukat Maanen stænker Guld paa alle Grene. Ak, de Skjønne svandt Jo fra hver en Kant, Det er tungt, man skal gaae hjem alene.
About the headline (FAQ)
Note: modernized form used by Gade, Nielsen:
Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk, jomfruer sig alt på volden sole. Luften er så smuk, deres længselssuk kendes let på deres silkekjole. Nu har viben æg, pilen dygtig skæg, og violen småt på volden pipper. Gåsen sine små lærer flittig gå, skaden vindigt med sin hale vipper Svenden med sin brud går i haven ud, på de grønne sko hun synes danse. Ak, hvor hun er let! foden er så net. Pogen sælger til dem grønne kranse. Storken er så travl højt på bondens gavl, og de røde fødder næbbet slibe. Høkren med sin viv går for tidsfordriv med sin sølvbeslagne merskumspibe. Hulde piger små, røde, hvide, blå, sender deres blikke rundt som pile. Og som krigerflag i det kælne slag silkebånd fra liljenakken ile. Aftnen driver på, mens de skønne gå, bare de dem ikke skal forkøle. Hvilken yndig strøm, barmen blir så øm, man mit hjerte kan på vesten føle. I den tavse nat, som en stor dukat, månen stænker guld på alle grene. Ak, de skønne svandt jo fra hver en kant. Det er tungt, man skal gå hjem alene.
Text Authorship:
- by Poul Martin Møller (1794 - 1838), "Grøn er Vaarens Hæk", first published 1819 [author's text checked 1 time against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Niels Wilhelm Gade (1817 - 1890), "Grøn er vårens hæk", 1852 [sung text checked 1 time]
- by Carl Nielsen (1865 - 1931), "Grøn er vårens hæk", FS. 114 no. 7 (1923-4), published 1926 [ voice and piano ], from Ti dansk Smaasange, no. 7 [sung text checked 1 time]
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 42
Word count: 185