Det er et mørke af en nat,
der roligt falder ind om deres arme,
to græske piger, tøvende i skæret
af sommermørke over vore karme.

To græske piger i et relief med lette
arme og med hånden lukket
om en tretusindårig blomst,
en fjern og frodig regn har gennemtrukket.

De bøjer nakkerne i sommermørket;
med tunge munde tier de i rummet,
i skyggen om dem er der hårde skuldre
og unge sagte råb, der er forstummet.

Og de er vågnet i den blege nat
med mørkets ånde over deres arme.
Det grove lagen rører ved min hånd,
og under huden venter der en varme -
for de er tre.

To står med fyldte blomster, og hun,
der hurtigt klær sig af, er deres søster,
og dette klare mørke er det samme
og tar som hænder ned om deres bryster.