Du, herre Krist,
min frelser est,
til dig jeg håber ene. 
Jeg tror på dig,
o bliv hos mig
miskundelig
alt med dit ord det rene! 

Jeg slår min lid
nu og altid
kun til din rige nåde. 
O Jesus sød,
hjælp mig af nød! 
ja, for din død,
frels mig fra synd og våde! 

Går sorgen på,
din sjæls attrå
er altid at husvale. 
Hvad nød er der,
hvor du er nær,
o herre kær! 
Dig mon jeg mig befale. 

Jeg være vil,
o Jesus mild,
hvor du mig helst vil have. 
Jeg lukker ind
i sjæl og sind
dig, herre min,
med al din nådegave. 

Da ved jeg vist,
o Jesus Krist,
du vil mig ej forlade. 
Du siger så:
kald du mig på,
hjælp skal du få,
og intet skal dig skade! 

Giv os, o Gud,
vi på dit bud
må leve så tilsammen,
at vi hos dig
evindelig
i himmerig
kan få din glæde, amen!