Sneflokke kommer vrimlende
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og flårene ved hækkerne
får [blink]1 i pelsens hår.

Og poplerne bag mønningen,
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer en om ørene
fra portene [og]2 dørene
bag hvilke de små Sørene'
har rustet sig til leg.

Og gammelmor i klokkerne,
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom kjørmesknud!