Jeg vil værge mit land,
jeg vil bygge mit land,
jeg vil elske det frem i min bøn, i mit barn,
jeg vil øge dets gavn,
jeg vil søge dets savn
ifra grænsen og ud til de drivende garn. 

Her er sommersol nok,
her er sædejord nok,
bare vi, bare vi havde kærlighed nok. 
Her er digtende trang
gennem arbejdets gang
til at løfte vort land, blot vi løfter i flok. 

Og, vor fremtid er stor,
thi det trekløv'de Nord,
det skal samles igen, det skal blive sig selv. 
Hvad du evner, kast af
i det nærmeste krav,
det skal bæres helt frem af en voksende elv. 

Denne bostavn er vor,
og vi elsker den for,
hvad den var, hvad den er, hvad den bliver igen. 
Og som kærlighed gror
af den hjemlige jord,
skal den gro af vor kærligheds frøkorn igen.