Ak, hvem der dog blot var forlovet! 
Jeg kunne ha' været det tit,
men jeg har endnu ikke vovet
at gøre det vigtige skridt,
for dersom der bare var tale
om én, var det let at slå til,
men det er jo netop det gale:
jeg véd, jeg kan få, hvem jeg vil. 

Se, der er nu de militære,
de ta'r jo alverden med storm. 
En stolt officer skal det være,
helst en med en køn uniform! 
Men sådan en løjtnant, ham regner
man dog for et dårligt parti,
og en af de gamle kaptajner,
nej tak, må jeg så være fri! 

Da måtte det hellere være
en kunstner - ja, det har jeg drømt! 
For det er så morsomt at bære
et navn, som er rigtig berømt! 
Et navn - men hvad fik man vel mere? 
En hytte, hans hjerte - ak, ak! 
Hans hjerte, det kunne passere,
men uh - denne hytte - nej tak! 

En mand, der er rig, må man finde,
hvem ved - en grosserer måske! 
Så bliver man etatsrådinde,
får landsted og kusk med livré! 
Men nej, hvis jeg tog en grosserer,
så var det for pengene blot,
og kærlighed, som spekulerer,
den spiller så let bankerot. 

Men hvor kan man også forlange,
at straks jeg skal fælde min dom
og vælge imellem så mange,
jeg må jo dog tænke mig om! 
Jeg vælger slet ingen - jeg bier,
til jeg har de tred've passert,
for så, hvis der kommer en frier,
så er jeg bestemt resolvert!