Å hør dog, lille Karen! du er mit hjerte næst,
og du er ung og dejlig, men jeg som folk er flest. 
O, hvis du ville høre endnu fra mig engang,
da nåede vist dit øre min kærlighed i sang. 
Å hør dog! 

Å hør dog, lille Karen! du er mit hjerte nær,
to vintre og en sommer det voldte mig besvær,
at ej jeg førte tale om al min hjertenstrang! 
nu tolker jeg i uro min kærlighed i sang. 
Å hør dog! 

Å hør dog, lille Karen! du vil dog ikke gå? 
jeg skulle sige meget, men ak, det går i stå. 
Å hør dog, lille Karen! du er mit hjerte nær,
jeg tror, der ligger meget i det, jeg sagde her. 
Å hør dog!