Blomster i vår,
milde violer i grønsværets skød
smilende spår:
Sejre vil livet, hvor solen frembrød! 
Løfterne mange
lyder i kvidrende sange. 

Blomster i høst,
varmere farver og rigere glans,
øjet til lyst,
stråler så kækt mellem frugter i krans,
som om de vidste,
kraften er størst på det sidste. 

Verden med ret
ser sig i spejl på det falmende løv,
føler så træt,
årenes tal gør afmægtig og sløv,
men i Guds rige
høst er en vår uden lige! 

Nyvakte tro! 
glad som et barn, men for verden lidt sky,
hilser du jo
livet, som læsker med kilderne ny. 
O, men tilvisse
større ting ser du end disse! 

Fremad, ja, frem,
opad, ja, op ad forklarelsens bjerg,
hjemad, ja, hjem:
rejser du stærk dig til kæmpe fra drærg,
til du skal smile,
tryg ved den evige hvile!