Vi Børn, vi Børn, vi vaagner
længe før det bliver Dag.
Saa ligger vi og lytter
til vort eget Hjærtes Slag
og til en Fugl der ude
i Morgenlys bag Rude.

Vi Børn, vi Børn maa huske
Hvisk og Tisk fra Seng til Seng –
for Mor blir vred paa Tulle
og Fader paa sin Dreng –
de siger, vi skal sove
og drømme om grønne Skove.

Vi Børn, vi Børn vi springer
af vor Seng paa bare Ben –
saa kappes vi med Tøjet,
og saa er ingen sèn!
Den Thekop! av, den brænder!
Det er godt for valne Hænder!

Vi Børn, vi Børn vi traver,
trippetrap! vor Skolegang,
vi skriver, regner, staver,
aa, Dagen er saa lang!
og glad i sidste Time
vi hører Klokken kime.

Vi Børn, vi Børn vi kvidrer
over Gade og i Gaard,
og Fugle, som ej vèd det,
maa tro det nu er Vaar, –
vi har det Foraar inde,
som aldrig skal forsvinde.

Vi Børn, vi Børn, vi beder
nu for alle stakkels Smaa,
som maa i mørke Kroge
i Nød og Kulde staa.
Lad os alle med hverandre
i Sang og Solskin vandre!