Alvilde, bring min kappe og min hat med fjær i top,
jeg agter mig så snart ut at ride.

Hold bøilen frem, slavinde, imens jeg stiger op
og løp du selv til fots ved min side.

Og spør man så og undres hvad det er for en blæst
som suser over bergene så vide,
da er det mig som kommer, det er mig som er tilhest
og du som løper hund ved min side.

Hei, rap dig nu, min ganger, for jeg sier jeg har hast,
jeg rider mig en tur i mit rike.
Og segner du, Alvilde, så binder jeg dig fast,
Guds kors, jeg rider livet av dig, pike.