Du blå viol, du bly viol,
du unge barn af himlens sol,
du billed på min lykke. 
Ret som et kildevæld af duft
du fylder hele vårens luft,
selv næsten skjult i skygge,
- selv næsten skjult i skygge. 

Du dufter ikke fyrig hed,
du pranger ikke stor og bred,
men knoppes i det lave. 
Dog véd jeg ingen duft så fin
så frisk, så rig, så kær som din
du vårens morgengave,
- du vårens morgengave.