by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Alt, hvad som fuglevinger fik
Language: Danish (Dansk)
Alt, hvad som fuglevinger fik, alt, hvad som efter fugleskik med sanglyd drager ånde, lovsynge Gud, for han er god, han i sin nåde råder bod på støvets ve og vånde. Min sjæl, du har af alt på jord i tanken og din tunges ord de allerbedste vinger, og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger. Hvad er vel og på jorderig, der sammenlignes kan med dig i trangen til Guds nåde? Og det var dig, den ledte om, da med Vorherre hid den kom på underligste måde. Så vågn da op, min sjæl, bryd ud med lovsangs røst og pris din Gud, din skaber og genløser, som så til dig i nåde ned og over os sin kærlighed med trøsteren udøser! Og sig det til hver fugl på jord, og sig til alle englekor, hvis sang livsaligst klinger, at du med dem i væddestrid vil prise Gud til evig tid for ånde, røst og vinger!
Text Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), first published 1851 [author's text not yet checked against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Thomas Linneman Laub (1852 - 1927), "Alt, hvad som fuglevinger fik", 1915. [text verified 1 time]
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 30
Word count: 166