Et lidet barn så lysteligt
blev af en jomfru båret,
ej før, ej siden hørtes sligt,
men kun i jubelåret,
i tidens fylde, da Guds Søn
på jord sig fandt en moder skøn,
lod uden synd sig føde,
fornedrede sig til de små,
så de kan ham til broder få,
den Himlens morgenrøde. 

Højlovet i al evighed
skal Jesus Kristus være,
og når for ham vi knæle ned,
det er Gud Faders ære,
og når vor lovsang, altid ny,
fra jord sig svinger let i sky
med glade juletoner,
vort fattige halleluja
med salig fryd istemmes da
af engles millioner.