Kandidat Hammer:
 Erindrer De? Det var i Kongens Have.
 Jeg mødte Dem den første dag i maj.
 Jeg vendte om, og som en ydmyg slave
 i afstand tro, jeg fulgte Deres vej.
 Med en veninde gik De under løvet,
 som hang i knopper over grønne sti.
 Hvor hyacinten bøjed' sig bedrøvet,
 fordi De gik så hurtigt den forbi,
 hvor hyacinten bøjed' sig bedrøvet
 fordi De gik så hurtigt den forbi.

Sofie:
 Og da jeg ud på gaden monne træde
 jeg i mit fjed bestandig skimted Dem:
 De fulgte mig til Store Kirkestræde
 her gik jeg op, her, så De, var mit hjem.
 Men før jeg glemte, hvad der var passeret,
 De kom herind i stuen, hvor vi bo.
 "Er ikke her et værelse møbleret?"
 Så spurgte De, og onkel svarte "Jo!"
 "Er ikke her et værelse møbleret?"
 Så spurgte De, og onkel svarte "Jo!"

Kandidat Hammer:
 Og uden omsvøb blev akkorden sluttet:
 jeg sang i triumf, thi alt var gået så godt.
 Jeg flytted' ind i kamret på minuttet,
 og denne bolig syntes mig et slot.
 Her har jeg daglig skuet Dem, Sofie!
 Det første indtryk her jeg næret har.
 Og skønt jeg tav, ej kunne jeg fortie,
 hvad ej på læben, men i hjertet var.
 Og skønt jeg tav, ej kunne jeg fortie,
 hvad ej på læben, men i hjertet var.