Rasmus:
 Kom, min skat! Hør, dansen kalder os! 
 Kom nu skønt i rækken med mig! 
Lisbet:
 Slip min hånd, jeg siger: Straks giv los! 
 Danse vil jeg ikke med dig. 
Rasmus:
 O! Du grumme, vær dog ej så hård,
 kun med dig jeg danse vil! 
Lisbet:
 Ja, så se, hvorledes du danse får! 
 Danse med dig vil jeg ej! - Nej! 

Rasmus:
 Når jeg nu gav dig min moders Salmebog? 
 Spænder har den af røde guld. 
Lisbet:
 Jeg bli'r siddende her på bænken dog,
 siger kære, dig nej lige fuldt! 
Rasmus:
 O! Du grumme, vær dog ej så hård,
 kun med dig jeg danse vil! 
Lisbet:
 Ja, så se, hvorledes du danse får! 
 Danse med dig vil jeg ej! - Nej! 

Rasmus:
 Når jeg nu gav dig et par sølvspændte sko,
 strømper af silke, min moder har gemt? 
Lisbet:
 Vandred jeg heller på bare fødder to,
 end med dit sølv og hjertet beklemt. 
Rasmus:
 O! Du grumme, vær dog ej så hård,
 kun med dig jeg danse vil! 
Lisbet:
 Ja, så se, hvorledes du danse får! 
 Danse med dig vil jeg ej! - Nej! 

Rasmus:
 Når jeg nu gav dig mit dejlige sejerværk,
 kæden med, som hænger deri. 
Lisbet:
 Heller jeg gik uden den i min bare særk,
 når jeg derved slap for dig fri. 
Rasmus:
 O! Du grumme, vær dog ej så hård,
 kun med dig jeg danse vil! 
Lisbet:
 Ja, så se, hvorledes du danse får! 
 Danse med dig vil jeg ej! - Nej! 

Rasmus:
 Lisbet! Du tager livet rent af mig! 
 Bort jeg går. Du ser mig ej mer. 
Lisbet:
 Rasmus! Nu er du rigtig føjelig! 
 Nu du gør, hvad gerne jeg ser. 
Rasmus:
 Nej, du er dog ret en lille trold,
 nu går jeg netop til kros uden dig. 
Lisbet:
 Og du er en tosset bondeknold! 
 Danse med dig vil jeg ej! - Nej!