På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred,
hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed,
hvor sølverkilden glider nu ved ruinens fod,
dér stolt i gamle tider en kongebolig stod.

I brogens gyldne sale sig rørte muntert liv,
der hørtes skæmtsom tale og lystigt tidsfordriv:
Kong Valdemar dér bygged så fast sit kongehus,
som der hans liv betrygged, til verden sank i grus.

Med lystig jægerskare på hviden ganger fløj
den konge tit med fare hen over stub og høj;
men i den raske glæde, ved jægerhornets klang
de glemte tit at bede og høre messesang.

I muld for længe siden kong Valdemar er lagt,
men sælsomt gennem tiden går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde sig end på natlig sti,
hvor jægere og hunde ham suse vildt forbi.