Ser du landet, som i drømme,
stige frem bag solens lin,
mens der om dig bølger strømme
med en vellugt sød og fin.
Det er Danmarks lyse sommer,
der har åbnet dig sin dør,
malet tavl og sølvblå ruder,
dér hvor tågen hvilte før.

Fuglesang i grønne lunde,
kildenyn og bølgeblink,
spættet eng og blanke sunde,
rosenhegn og krattet brink.
Det er Danmarks lyse sommer,
det er selve Danmarks sjæl,
det er tusind melodier,
farvers spil og toners væld.

Mærker du, at gyldne strimer
fra en dugget morgenvang
giver glans til dagens timer,
så dit bryst bli'r fyldt med sang.
Det er Danmarks lyse sommer,
der har åndet i dit sind,
lagt om dine hverdagstanker
eventyrets drømmespind.

Når om gård og bol sig breder
skumringsdisens blide skær,
løfter sug fra tyste reder
mindets fugle, fjernt og nær.
Det er Danmarks lyse sommer,
der gi'r deres stemmer klang,
brister som en blomst af svøbet
ud i dybe  længslers sang.