Kornmodsglansen ved midnatstid
lysner bag fjerne skove. 
Skøn jomfru, du træde til vinduet hid,
nu er det ej tid at sove! 
Se ud, se ud! 
Thi natten funkler med stjerneskud. 

Gemmer du ønsker dybt i din sjæl,
så lad dem mod himlen hæves. 
Når stjernerne falde, da ved du vel,
ønsker man ikke forgæves. 
Se ud, se ud! 
Thi natten funkler med stjerneskud. 

Ønsk ikke tilbage til den tid, der for hen,
og sommerens falmende blommer. 
Ønsk kun, at de rødeste roser igen
må blomstre næste skærsommer. 
Se ud, se ud! 
Thi natten funkler med stjerneskud.