Såmangen kvæld jeg stod,
Med havet ved min fod,
Og stirred fuld af længsel mod det fjerne,
Hvor nu så skær og klar
På skjulte vingepar
Sig løftes nattens tvillingstjerne.

Når mødtes ved de to,
Som i så dyb en ro,
Samblinkende henvandre deres bane?
Får også jeg en ven,
En sikker følgesvend,
Og kommer han fra havet som en svane?

Han lander vist engang
Med sol og strengeklang,
Derom der hvisker noget i mit indre.
Men jeg bie vil,
Til tvillingstjernens ild
I mine længslers nat får lov at tindre.