Så langt jeg kan mindes,
Drømte jeg om dig,
Alle mine barndoms tanker
Fløj altid samme vej,
Bragte jeg hjem et blomster
Af sælsomt farvespil,
Og spurgte jeg min moder:
Er vel noget skønnere til?
Da svared hun, det svar gik
mig aldrig af minde:
Ingen uden hende,-
Den dejlige, dejlige Tornerose.
 
Så tit jeg i dystløb
Sværd og lanse svang
Og smil og håndklap hilste mig
Fra skrankens silkehang,
Da lysten mig at leve
Skønt kækt jeg turde dø,
Og jeg spurgte min fader:
Har Velskland skønnere mø?
Da svared ha, det svar gik
mig aldrig af minde
Ingen uden hende,-
Den dejlige, dejlige Tornerose.