Jomfruen tog over sig Kaaben blaa, 
Og ud i Lunden saa monne hun gaae.
             Imod saa blid en Sommer.

Hun skaaded' Eg og hun skaaded' Bøg, 
Men alt stod Linden saa grøn som Løg.

“Lyksalige Lind! du staaer saa bold, 
Som hvert dit Blad var af røden Guld.”

“Du tørst ikke ved saa at rose mig, 
Langt bedre Lykke Gud undte dig.

For du sidder inde med varme Been, 
Mens jeg staaer ude med frossen Green.

Og vi var elleve Sydskend' smaa, 
Da Stifmoder strid vi maatte faae.

Hun skabde os alle fuldilde om,
Men mig dog gav hun den værste Dom.

For Somme hun gjorde til Hinde smaa, 
Og Somme hun gjorde til Falke graa.

Mig gjorde hun til saa grøn en Lind, 
At jeg skulde staae for Regn og Vind.

Jeg maatte ei staae i Sommerland,
Men kun, hvor Isen blev tyk paa Strand.

Hun bød mig stande og ei faae Bod, 
Før Kongesøn mig kyssed' paa Fod.

Imorgen kommer der Beiler til dig,
Da kommer og Tømmermænd til mig.”

“Nei, stat du herude og tænk paa mig, 
Mens jeg ganger hjem, beder godt for dig!”

Hun skrev de Breve med hviden Hand 
Til hendes kiær' Broder i fremmed Land.

Det første, den Herre de Breve saae, 
Han sagde: Christ signe de Fingre smaa!

Min Lykke, den være, som Gud han vil! 
Dog skal jeg giøre mit Bedste dertil.

Saa pløied han dristig den salte Søe, 
Saa kasted han Anker ved løvgrøn Øe.

Saa axlede han de Skarlagen smaa, 
Og saa monne han til Lunden gaae.

Saa kyssede han den Linderod, 
Det blev den deiligste Jomfrufod.

Ja, Linden blev til en Mø i Vaar, 
Med Rosenskind og udslagne Haar.

Han slog over Møen Skarlagenskind, 
Og fulgde hende saa i Loftet ind.

“Hil være dig, Syster, paa Gyldenskrin! 
Jeg fandt her i Skoven en Blomme fin.

Her haver du nu den Lilievand,
Du skrev mig til om i fremmed Land.

Nu haver jeg hende af Fængsel frelst, 
Hvem under du hende nu allerhelst?”

“Jeg vil allerhelst, kiær' Broder min, 
At hun bliver Allerkiæreste din.”

Saa gav han hende saa godt et Guldbaand, 
Og derhos sin Tro med hviden Haand.

Hr. Hildebrand fæsted den Rose rød, 
Da havde hun ret forvundet sin Nød.

Og han og hans Syster i Gammenslag, 
De holdt deres Bryllup paa samme Dag.
            Imod saa blid en Sommer.