Bølge mod Kyst, hvor kommer Du fra?
Hvor er din Hjemstavn, hvor er din Vugge?
Hvem mon de gjælde, de klagende Sukke,
   Bølge mod Kyst?

Har Du en Elsker, hvor Solen gaar ned,
Hist under Hav i de solgyldne Banker?
Sender Du ham dine bristende Tanker,
   Bølge mod Kyst?

Nei, Du er kold, og dit Væsen er Graad;
Thi Du maa dø. Just som Livet Dig skjænkes
Atter i Glemselens Vande Du sænkes,
   Bølge mod Kyst!

Billed Du blev paa den skiftende Tid,
Billed paa Lykken, som kommer og viger
Bristende netop, som høiest den stiger,
   Bølge mod Kyst!

Giv mig din Lod, saa klager jeg ei!
Løft mig blot heit og bær mig et Stykke
Frem mod den lyse, livsalige Lykke,
   Bølge mod Kyst!

Sænk mig kun saa i det evige Hav!
Selv kun en Bølge, som dækkes af andre,
Vil til Forglemmelsens Lande jeg vandre.
   Bølge mod Kyst!