Ja, tag os, vor Moder, 
i din løfterige Favn, 
og velsign dine Sønner, 
som velsigner dit Navn. 
Danmark, Danmark, af tusind Aars Daab 
kranset med Forjættelsers herlige Haab. 
Vaar over Land, 
og Vaar over Sø! 
Vaar til hver Mand, 
og Vaar til hver Mø. 
Vaar i dit Hjerte 
at det aldrig skal dø. 

Ja, hør os, o Moder, 
som bar os ved dit Bryst, 
vi slaar en Sønnekæde 
om din kornrige Kyst. 
Kald os, kald os, thi stedes du i Nød, 
samles vi paany om dit helige Skød. 
Vaar over etc.

Saa kjend da, vor Moder, 
som Blod ud af det Blod, 
der blusser i vor Ungdom 
den store Mogens Mod. 
Danmark, Danmark, dyreste Jord, 
værdigt vil vi vandre i Fædrenes Spor. 
Vaar over etc.