Jeg gik mig ud en sommerdag at høre
fuglesang, som hjertet kunne røre,
 i de dybe dale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

Der sad en lille fugl i bøgelunden,
sødt den sang i sommer-aftenstunden,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

Den sang så sødt om dejligst vang og vænge,
hvor kærminder gro, som græs i enge,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

Den sang om alt, hvad det er lyst at høre,
allerhelst, hvad hjertet dybt kan røre,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

Den sang, som ingen andre fugle sjunge,
leged liflig med min moders tunge,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

Den sang som talt ud af mit eget hjerte,
toner gav den al min fryd og smerte,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

Da nynned jeg så småt i aftenstunden:
Flyv, Guldtop! Flyv rundt i bøgelunden,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

O, flyv fra Øresund til Dannevirke!
syng til dans, til skole og til kirke,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

På folkets modersmål, med Danmarks tunge,
syng, som ingen andre fugle sjunge,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale!

Da mærke alle, som har mødre kære,
det er godt i Danemark at være,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.

Da gløder alt, hvad solen har bestrålet,
som det røde guld på modersmålet,
 i de dybe sale,
 mellem nattergale
 og de andre fugle små, som tale.