Fem Sange = Fünf Lieder = Five songs

Kys mig på øjnene, sol!
Skønt de fortjener det ej.
Under de lukkede låg
baner sig tårerne vej.
Milde, medliden de kys
strejfer mig kærligt og blidt.
Tak, at du kysser mig, sol,
skønt jeg har syndet så tit!

Kys mig på øjnene, sol!
En gang de strålende så
ind i min elskedes blik,
da var de klare og blå.
Kunde jeg, kysset af dig,
åbne mit øje en dag
uden at finde deri
mærker af sorger og nag!

Kys mig på øjnene, Sol!
Skønt de fortjener det lidt.
Ak, under kærlige kys
fyldes vort øje så tit!
Milde, medliden de sol,
tak, at du glemmer mig ej!
Selv til den mørkeste vrå
finder din kærlighed vej.

Sprint, spring ud, min brombærranke,
tæt med blomster hvide;
rind, rind op, min stjerne blanke,
tyst ved aftentide!

Fald, fald blødt på Blåbærkviste,
dug i aftenstunden;
kom mit liv, kom let med liste,
kys mig midt på munden!

Lide blomst får ingen røgt
den selv sprang ud til livet;
elskov har jeg aldrig søgt,
men gud mig har den givet.

Naar Solen dog skal slukkes, hvorfor tændes den?
Naar Glæden dog skal tages, hvorfor sendes den?
      O, Moder, hvad er Glæde, hvortil vendes den?

Naar Hjertet fødes, elsker det og favner det
en stakket Stund, saa lider det og savner det.
      O, Moder, hvad er Hjertet, hvortil gavner det?

Til Liv paa Jorden mod min Vilje nødtes jeg,
af Sorg fra Gud og Mennesker forødtes jeg.
      O, Moder, Moder, Moder, hvorfor fødtes jeg?

Det blinker en enlig stjerne
over de mørke træ'r,
den blinker og brænder så sælsomt
med skært og skiftende skær.

Den blåner og blusser blodig
af nattedybderne frem,
jeg såe den så mangen aften
funkle over mit hjem.

Mit hjem, mit hjem i det fjærne
og drømmenes sunkne skat.
Min ungdoms skælvende stjerne
i længslernes lyse nat.

Det bæres mig for, vi ses ej mer.
ak sol, som synker og svinder;
det er mig, som om jeg ejer kun 
nogle stakkels skælvende minder.

Jeg gemmer mit ansigt i min hånd;
ak, nat, som gør mig så bange:
Og tusmørket synger trindt omkring,
sine tunge grådfylde sange.