6 Krigssange

Forfærdes ei, du lille Hob!
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Den mørke Vinternat bortdrog
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Nattens dæmrende Taager
Har sig paa Engen lagt
Der kun Soldaten vaager
Paa sin farlige Vagt.
Medens hans Blikke vanke
Gjennem det øde Rum,
Sysler hans stille Tanke
Udi sin Helligdom.

Thi han bærer derinde
Gjemt i en trofast Sjæl
Billedet af en Kvinde
Deilig som Freia selv!
Og naar han dristig træder
I Slagets Dødningdands
Billedet sig iklæder
Valkyriens høie Glands.

Kjøle Luftning fra Søen,
Bringer du med et Bud?
Mødte du hist paa Øen
Nylig min unge Brud?
Svaled du Kindens Rødme,
Løste du Lokkens Fald,
Nipped du Læbens Sødme?
Ak! deel da med mig halv!

Løste hun af sit Fængsel,
Mens du i Løvet skjalv,
Hjertets bævende Længsel,
Sukkets vingede Alf;
Hvisked hun: Jeg vil græde,
Kommer igjen ei han,
O! da gaaer jeg med Glæde
I Døden for mit Land!

Løft høit vor Seiers Mærke
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Det var paa Isted Hede
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Vi Sejr og Bytte bringe hjem,
Hurra! Hurra! Hurra!
Som Oldtidskæmper brød vi frem
til vore Fjenders sikre Gem
og tog saa drøje Tag med dem,
at de fik nok dera’.
De skal ej brænde Byer fler,
thi deres "Gryder" har vi her,
og derfor vi svinge med Huer og Flag
til Ære for vort Fredericiaslag,

Vort Løfte har vi ærlig holdt,
Hurra! Hurra! Hurra!
Har Tysken Nød og Tort os voldt,
i Nat har vi Afregning holdt,
og Danmark kan nu pege stolt
paa Fredericia.
I hundred Aar har Ærens Bavn
som nu ej funklet fra dets Navn,
og ned gennem Tiden til sildigste Dag
gaar Mindet om vort Fredericiaslag,

For Kongen og vort Fædreland,
Hurra ! Hurra! Hurra!
Lad Fjender flokkes tykt som Sand,
naar fast vi stande Mand ved Mand,
og vil for Alvor, hvad vi kan,
de Landet ej skal ta’e:
Thi Kræfter vokse af dets Bund,
og Folkets Aand er kæk og sund.
Ja, kalder igen vor retfærdige Sag,
saa slaa vi et nyt Fredericiaslag!