Himlen er lys og blaa, Svalerne smaa Flyve med Hvin alt i Luften paa Jagt , Skoven sit Taageslør Kaster, og hør ! Lærken paa Marken er vakt. Yndigt i Duggens Bad Blomster og Blad Skjælve og hviske de lønligste Ord , Natten sin Dør paa Klem Holder, mens hjem Drømmene sagtelig ror. Dejlig Du Morgenvind Bær' til mit Sind Kvægende Friskhed fra Hav og fra Sky, Var mig end Natten tung , Gjør mig dog ung Morgenens Lærke paany. Frisk som et Bølgeslag Dejlige Dag Ruller fra Evigheds Hav Du nu frem, Løft mig med sagte Sang Under Din Gang Op mod dit himmelske Hjem. Lad til det gode Værk Viljen stærk Glad idit Solskin sin Vinge slaa ud , Synker den, mind ved Kvæld I Dit Farvel Den om en naaderig Gud. !
Lyriske Sange
Song Cycle by Johanne Fenger
2. Morgensang  [sung text not yet checked]
Text Authorship:
- by Michael Rosing (1830 - 1904), "Morgensang", appears in Smaadigte og Sange
Go to the general single-text view
Confirmed with Michael Rosing, Smaadigte og Sange, Kjøbenhavn : Jacob Lunds Boghandel, 1875, p.43
Researcher for this page: Joost van der Linden [Guest Editor]
3. Ved Solnedgang  [sung text not yet checked]
Naar Dagen er træt og vil gange til Ro, Og lukker sit lyseblaa Øie, Da bygger den synkende Sol sig en Bro Af Guld, paa de vestlige Høie. Men før den forlader med hurtige Fied Den Jord, hvor jeg vandrer i Skygge, Den standser og rødmer og siger: Følg med! Hist, hvor Solen gaaer ned, boer din Lykke. Da griber jeg Staven og vandrer derhen, Derhen mod den vinkende Stjerne; Men Solen gaaer bort, som en svigefuld Ven Og Straalerne døe i det Fjerne. Hver eneste Aften den smiler paany Og siger: Følg med, skal jeg bygge Dig Slotte med Tag af den rødmende Sky; Thi hvor Solen gaaer ned, boer din Lykke. Hver eneste Aften forsvinder den brat, Og lader mig sorgfuld tilbage; Da fløiter en Fugl i den stjerneblaa Nat: Fat Mod, du skal ikke forsage! Der kommer en Aften med Stilhed og Fred, Og hyller dig ind i sin Skygge, Da tage de synkende Straaler dig med, Hen, hvor Solen gaaer ned, til din Lykke.
Text Authorship:
- by Christian Knud Frederik Molbech (1821 - 1888), "Ved Solnedgang"
See other settings of this text.
Confirmed with Samlede Digte af Chr. K. F. Molbech, Forlagsbureauet i Kjøbenhavn. (O. H. Delbanco. G. E. C. Gad. F. Hegel. C. C. Lose.) Thieles Bogtrykkeri, 1879, pages 337-338.
Research team for this page: Emily Ezust [Administrator] , Kenny Larsen
4. Skærsommersang  [sung text not yet checked]
Nu er det Skærsommer ! nu skal Du blive glad, Ung igjen med alle gamle Bøge, Tro, at Gud dig giver alt det, hvorom Du bad, Naar med Haabet stærkt du vil ham søge. Nu er det Skærsommer ! i Havets friske Skjød Skal omkap med Fisken blank Du svømme, Mærke glad, dit Hjærte har langt end til sin Død, Har endnu de stærke, store Drømme. Nu er det Skærsommer ! tag Staven nu i Haand, Gaa saa over alle Danmarks Hoje, Finder Du en Stakkel endnu i Søvnens Baand, Slaa med Bøgens grønne Gren hans Øje ! Nu er det Skærsommer ! nu Dagens lyse Skjær Dæmrer hele Natten over Enge ; Gaa nu hen og vind dig en yndig Hjærtenskjær, En, som tro Du elsket har og længe ! Nu er det Skærsommer ! og, priset væreGud ! Danske Mænd paa Dansk end om den sjunge, Alle Danmarks Skove, det trorjeg vist, gik ud, Hørte de ej mer den danske Tunge. Nu er det Skærsommer, og Fred jeg har med Alt ! Mødte jeg i Skoven her min Fjende, Tror jeg, Hadets Islag som Bøgens Knopskæl faldt Bort fra Guddomsbilledet, vi har inde. Nu er det Skærsommer ! nu Alting frodigt gror, Frelst fra Vintren glad hver Fugl nu sjunger, Haabets Fugl i Hjærtet er ogsaa bleven stor, Sangen her er en af hendes Unger.
Text Authorship:
- by Michael Rosing (1830 - 1904), "Skærsommersang", appears in Smaadigte og Sange
Go to the general single-text view
Confirmed with Michael Rosing, Smaadigte og Sange, Kjøbenhavn : Jacob Lunds Boghandel, 1875, p.86
Researcher for this page: Joost van der Linden [Guest Editor]
5. Høstnatten
Det hvisker saa tyst gjennem Lunden his
. . . . . . . . . .
— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —