Jeg driver iaften og tænker og strider, jeg synes jeg er som en kantret båt, og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider det ender vel gjærne med gråt. Men hvi skal jeg være så hårdt beklemt? Om hundrede år er alting glemt. Da hopper jeg heller og synger en vise og holder mit liv for en skjøn roman. Jeg æter ved Gud som en fuldvoksen rise og drikker som bare fan. Men hvi skal jeg fare med al den skjæmt? Om hundrede år er alting glemt. Så stanser jeg virkelig heller striden og ganger tilsjøs med min pinte sjæl. Der finder nok verden mig engang siden så bitterlig druknet ihjæl. Men hvi skal jeg ende så altfor slemt? Om hundrede år er alting glemt. Å nei, det er bedre at rusle og leve og skrive en bok til hver kommende jul og stige tilslut til en versets greve og dø som en romanens mogul. Da er det nu dette som gjør mig forstemt: Om hundrede år er alting glemt.
En Hamsun konsert
Song Cycle by Magne Amdahl (b. 1942)
1. Om hundrede aar er alting glemt [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Om hundrede år er alting glemt", appears in Det vilde kor
Go to the general single-text view
Confirmed with Knut Hamsun, Samlede Verker, Bind 15, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, 1964.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
2. Sangen i skoge
Language: Norwegian (Bokmål)
— This text is not currently
in the database but will be added
as soon as we obtain it. —
3. Paa hvælvet [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Du siger at Gud er god. Jeg siger jeg er hans Skabning og mig er han haard imod. Du siger han alting ved. Saa ved han at mig forfølger og farer han ilde med. Han satte mit Hjærte i Slag og gav det en Livstid at lide. Saa stanser han det en Dag. Du siger der er en Gud.
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Paa hvælvet"
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]4. Diset kvæld [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Mit Sind er saa tungt, jeg ser intet Lys i hele det skumrende, vide Rum. Jeg bøjer mig sammen of ber om et Raad: men Himlen er stum. Jeg stirrer forknyt ud i Kvælden haard - da sprætter der Stjærne paa Stjærne ud. Jeg synes de vinker mig en efter en som smaa Svar fra Gud. Jeg bøjer mig ned med Tak for ikvæld og tror paa en Morgen saa klar og høj. Men da har de Stjærner skjult af Skam, o Gud hvor de løj!
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Diset kvæld"
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]5. Skærgaardsø [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Nu glider Baaden mod Skærgaardsøen, en Ø i Havet med grønne Strande. Her lever Blomster for ingens Øjne, de staar saa fremmed og ser mig lande. Mit Hjærte blir som en Fabelhave, med samme Blomster som Øen ejer. De taler sammen og hvisker sælsomt, som Børn de mødes og ler og nejer. Her var jeg kanske i Tidens Morgen, som hvid Spirea engang at finde. Jeg kender Duften igen fra fordum, jeg skelver midt i et gammelt Minde. Mit Øje lukkes, en fjærn Erindring har lagt mit Hode ned til min Skulder. Saa tætner Natten, ind over Øen kun Havet buldrer -- Nirvanas Bulder.
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952)
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]6. Søvnen og døden [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Dagen i morgen, hvor finder jeg den? Kanhænde er nu mine siste stunder -- Men seiler jeg ind i en evighet hen og møter jeg mørke igjen og igjen, det lysner til slutt i et under. En verden over og under vort blikk en strømmende del av det store noget, da møter vi op med den del vi fik og får av vort hele, av altet, et nik at slutte os ind i toget. Og var det idag jeg siste gang så mennesket, jorden og aftenrøden, -- tikker mit hjærte inat istå, er det farvel med alt -- la gå! Intet er endt med døden. Vi fødes og dødes og fødes påny mennesker, jordliv og morgenrøde. Døden er hvilen i søvnens ly og livet et endeløst gry på gry. Vi vækkes igjen fra de døde.
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Søvnen og døden", first published 1921
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]7. Godnat herinde [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Nu ruger Nat over Enge og alt i Mørke forgaar. Jeg lytter her fra min Rude, det tier saa tomt derude, det er som naar Klokken staar. Da hører jeg Røster kalde som op fra en Huldreby. Jeg ved det er mig de vil finde. Godnat da I to herinde! Jeg kommer igen ved Gry. Saa gik jeg mig ud i Natten og droges saa sælsomt hen. Gud naade hver Far og Mage som vel fandt sin Vej tilbage, men aldrig kom helt igen!
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Godnat herinde"
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]8. Saa vender jeg om [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Hvad vil mit hjærte, hvor vil min fot? Skal skogen lates alene? Den var mit hjem som jeg nys forlot, jeg vanker og vandrer byen imot og stanser i natten sene. En sovende verden ser jeg på, det tier så godt i mit øre. Den stensatte by er stor og grå og dit vil alle de andre gå, og kjære, hvad skal jeg gjøre? Lul, lul —? Ringer det klokker i haugen? Så vender jeg om til skogens fred i midnatters sene tide. Jeg vet hvor det dufter en hægg et sted, der lægger jeg hodet i lyngen ned og sovner i skogen vide. Lul, lul! ringer de klokker i haugen.
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Så vender jeg om", appears in Det vilde kor
Go to the general single-text view
Confirmed with Knut Hamsun, Samlede Verker, Bind 15, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, 1964.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
9. Med røde roser [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Jeg knæler og rækker Hænderne frem endskjønt jeg hører dit Nej. Tag disse Blomster med Tak for dem du pyntet med paa min Vej. Jeg ser dig blusse som Roserne nu og slaa dine Øjne ned; kanhænde kommer du mangt ihu af Sorg og af Kjærlighed. Din Graad har dugget mit Sind som Regn, dit Smil var min Sol igen, du skabte af Verden en vakker Egn, min Sjæl blev en Have i den. Det blomstrer - det blomstrer i Haven nu og dufter fra alle Bed. O kom [ikke]1 mere din Sorg ihu, men bare min Kærlighed!
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Med røde roser", written 1905
See other settings of this text.
View original text (without footnotes)1 Haarklou: "ei"
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
10. Dutens vise [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
I Kvældingen kom hun og bad om Ly den brune husvilde Pige. Hun var saa stille, hun var saa sky, men gal som den unge Kvige. Og ikke saa kom du til Fyrstens Slot, et Kot er mit hele Rige. Men del mit Leje og varm dig blot og vær velkommen, min Pige. Om Morgenen klædte den Pige sig paa og bad mig Levvel tillige. Men der hvor hun stod blev hun vet at staa og vilde slet ikke vige. Da førte jeg hende til yderste Port og ud af mit hele Rige. Da førte jeg kanske min Lykke bort - jeg kan ikke mere sige.
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Dutens vise"
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]11. I ventetiden [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Nei intet er som første gang at vente og at rødme. Vel venter jeg ham nu igjen og håper på hans komme; men — For intet er som første gang med al dens gode sødme. Den første gang var bak en hæk i høiet på en slæde. Men siden blev det mangt et sted med lukket dør og mørke med. Men intet er som bak en hæk i hjærtets første glæde. Vel venter jeg ham nu ikvæld og gjør mig muntert rede. Jeg husker hvert et kys fra før og kjender hvert et grep han gjør. Vel venter jeg ham nu ikvæld, men med en bitter lede. Han drøier. Kanske skal hans blik nu for en anden gløde? Ja gå, min ven, til hvem du vil, jeg går til ro og takker til.... Nei hør, min ven, du drøier så, du piner mig tildøde!
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "I ventetiden", appears in Det vilde kor
Go to the general single-text view
Confirmed with Knut Hamsun, Samlede Verker, Bind 15, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, 1964.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
12. Borte [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Du er som en liden Due, en levende Fugl saa hvid. Jeg husker dig nu iaften, du flyr vel om i vor Stue, men gid du heller fløj hid! Her slaar i Hotellets Gade en Sanger sin Mandolin. Jeg kender et Minde stige: du er som den Serenade saa sød og skælvende fin. Nu skinner Maanen derfremme og lyser ind paa mit Bord. Et Vindpust løfter Papiret -- det er som et Bud fra hjemme med dine de stille Ord. Godnat da, du Fuglen hvide, min Tanke i Land og By! Nu tysinede Mandolinen, det lider til Midnatslide... Godmorgen med SOl paany!
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), "Borte"
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]13. Hvad suser i natten [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Jeg vanker indover det brune fjæld, jeg har ikke heste, jeg har ikke kusk, og nu er det kvæld. Og himlen slukner og mørket kommer. Men nu er der hus under hver en Busk, for nu er det [sommer]1. Jeg kjender mig stedt i en våken blund. Det synes som himlen og jorden er ett nu i nattens stund. Det lyder som jorden i søvne dier. Hvad suser i natten som ingen har set [og som]2 aldrig tier? Da bæver jeg ved hvad jeg ligger og tror, min tanke drømmer avsted -- avsted på de vilde spor: Om natten kloderne møter kloder, og kanske suser en stjerne ned til deg, vor moder... Jeg lytter til suset fra tinder og dal, og kjender min [sjæl]3 klinge ind som en stræng i den store koral, så dækker et mulm mine drømmes stier, jeg faller i søvn på min moseseng. Og alting tier.
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), no title, appears in Det vilde kor, in Hvad suser i natten, no. 1, first published 1904
See other settings of this text.
View original text (without footnotes)Confirmed with Knut Hamsun, Samlede Verker, Bind 15, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, 1964.
1 Haarklou: "Kvæld"2 Haarklou: "som"
3 Haarklou: "stræng"
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
14. Lad spille med vaar over jorden [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
Jeg ved ikke hvordan mit Hjærte er fat, det holder mig vaagen den langsomme Nat. Snart banker min Puls som en Hund der gjør, snart ligger den stille, det er som den dør. Jeg hejser Gardinet: det blaaner af Dag, Is hænger fra Rænden paa Badstuens Tag. Jeg lister i Marken og lytter mig til et sært og skælvende Foraarets Spil. Det vaares saa godt i Marken og Dyrene vaagner til Flirten og Flir, alt Furuen sprækker med Kvae som Draaber af Livselixir. De Stjærner deroppe staar stille og blege, Fuglen begynder at lege. Det lysner de vide Vegne og en efter en vender Stjærnerne hjem, men ude ved Verdens Grænse en vifte af Ild bryder frem. Solen, Solen, Guds luende Øje, hviler paa Elv og Høje. Rørte en Troldmand ved Jorden? Alle dens aandende Barme gaar, alle dens Lemmer røres og alle dens Pulse slaar. Langs Elven driver der Morgendampe, det buldrer af Skrig og Kampe. Se, Vaaren er kommet i Dalen. Nu rømmer han Hiet den magre Bjørn, og højt over Vestens Bjærge sejler en kongelig Ørn. Men henne ved Husene reder en Skære til Bryllup i Tugt og Ære. Lad spille med Vaar over Jorden! Og ind i den store Naturens Musik der nynner en Lyd fra mit Hjærte, en Tak for hver Vaar jeg fik. Det dunker som Hovtramp i Brystet af Glæde og Øjet blir vaadt af Væde.
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952)
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]15. Feberdigte
Language: Norwegian (Bokmål)
— This text is not currently
in the database but will be added
as soon as we obtain it. —
Text Authorship:
- by Knut Hamsun (1859 - 1952), appears in Det vilde kor, in Feberdikte
Go to the general single-text view
Total word count: 1580