Wartburg

Hvad suser saa vildt gjennem Skoglien grøn
under vuggende Graner og viftende Løn?
det lokker og Kalder,
det jubler og gjalder,
det ljomer og klinger
fra halsende Hunde og hærdede Bringer.
Det samles, det stiger, det stryger forbi:
"Hallo og halli!"
Det er Ludvig, den lystige "Springer",
som jager i Lund og i Li.

Men yderst paa Fjeldkammens styrtende Rand
der holder den Greve vel Gangeren an
og stirrer udover
paa Landet, som sover
i Vaargryets Glæde
med Sol over blaanende Aaser der nede
med smilende Byer, med duftende Li:
"Hallo og halli! Hallo og halli!
Du mit deilige Thüringerlande!
Bi Bjerg, til min Borg skal du bli!"

Nynnende Kor af Nattergale,
Vaarvind blæser dertil Skalmei.
Alle de Blomster smaa i Dale
nikker og ler og neier sig.
Svalen den bærer saa høilydt Bud:
Tandara dei! Tandara dei!
"Nu er det vaar i Thüringen."

Hyllet i Fløil og Silke sidder
fagre Kvinder i Hundred Tal,
Side om Side Skald og Ridder
samles i Wartburgs Sangerhal.
Hornene melder fra Dal til Dal:
Nu er der fest paa Wartburg.

Høit under Hvælvet troner Skaren,
Sangerskaren i festlig Ring.
Hænderne rører let Guitaren,
Øinene vandrer frit omkring.
Bølgende Barme, blussende Kind,
tindrende Smil bag Vifte.

Flagrende Haab og lyse Drømme,
Elskovs Længsel og Elskovs Lyst
stiger i klare Tonestrømme
straalende Walter, fra dit Bryst.
Hundrede Stemmer,
Nattergal jubler dig høit i møde.

Vældig som Storm i Egekrone,
dyb som Sangen i Parcival,
bruser din ædle Sangertone
Wolfram gjennem den høie Hal.
Undrende lytter hvert Sind dertil,
stanser hver Fugl sin Trille.

Nynnende Kor af Nattergale,
Vaarvind fløiter med Fryd der til.
Alle de Skalde rundt i Dale
løfter sin Røst til Sang og Spil.
Svalen den bærer saa høilydt Bud:
Tandaradei daradeidara Tandara dei!
"Nu er der Fest paa Wartburg." 

Saa dunkles det i Dale,
saa tystner det om Gren,
saa spredes dine Skalde,
o Wartburg en for en.
Hvi ruger dine Taarne
saa stille, saa forladt?
Hva drømmer du den dybe,
den dunkle Stjernenat?

Da Livets Storme suste,
da Livets Hærskrig steg,
da alle Stier stængtes,
da taug den gladen Leg,
da tømtes dine Sale.
Den Kamp, hvis Toner klang,
den Kamp, den vindes ikke
til Strengeleg og Sang.

I Tvil og saare Tanker
sad Tidens trætte Mænd,
og Spørgsmaal steg og stilned
og steg og sank igjen.
Hvem tændte Haabets Bauner?
Hvem bragte Dagens Bud?
I Mismod og i Vaande
gikk Seklets Alder ud.

Saa dunkles det i Dale,
saa tystner det om Gren,
saa spredes dine Skalde
o Wartburg, en for en.
Hvi ruger dine Taarne
saa stille, saa forladt?
Hvad drømmer du den dybe,
den dunkle Stjernenat? 

Hvad tændes paa Wartburgs Tinde et Lys i den dunkle Nat?
Hvem holder saa sent der inde sin ensomme Nattevagt?
Vidste du Borg, hvem din Vægter er,
vidste du Borg, hvor din Dag er nær,
ud mod det rødmende Mogenskjær,
sang du med Vaarens Vinde.

Derinde bag Cellens Stene der vaager dit morgenbud;
der brydes en Mand alene, der brydes en Mand med Gud.
Vidste du Borg, hvor hans Bønner steg,
vidste du Borg, hvor hans Hjerte skreg,
vist i den gryende Dæmring bleg
skjalv dine gamle Stene.

Redet saa lystig smutter den Lærke til Sang og Spil.
Da smiler han lyst og slutter og lukker sin Bibel til.
Glæde dig Gud, du gamle Borg,
Dagen er oppe og sluk din Sorg.
Herren vor Gud saa fast en Borg
sendte dig Martin Luther. 

Eisenach, du gamle Stad,
i skogens Skygger sorte,
vaagn op, vaagn op en talløs Hær
staar ind ad dine porte.
Til Paukers Klang, til Sang og Kvad,
med Flag ved Flag og Rad i Rad,
al Tysklands Haab du gamle Stad,
staar ind ad dine Porte.

Hva bruser vel fra Mand til Mand
paa Sangens sterke Vinger? -
"Et frit, et enigt Fædreland,
saa langt som Sproget klinger!
Fra Neckar og til Memels Strand,
fra Alperne til Rügens Sand
et frit, et enigt Fædreland,
saa langt som sproget klinger!" -

I Silke klædt fra Top til Rod
staar Lind og Bjerk og skinner,
og Aspen hilser rød som Blod
fra alle sorte Tinder.
Men høit imod det klare Blaa
der stiger Wartburgs Mure graa,
der stiger Wartburg mod det Blaa
med sine dyre Minder!

Sving ind! sving ind, o Ungdomshær!
til Luthers stille Kammer!
Alt er den store høvding nær,
som ener Tysklands Stammer.
Til Paukers og Trompeters Klang,
til Slagets Torden ved Sedan,
skal Keiserkronen vel engang
gaa frem af Blod og Flammer! 

Wartburg, Wartburg! hil dig høie, lyse Borg bag Linde gren.
Du er Fædrelandets Hjerte, du er Tysklands Ædelsten.
I din Mur har svundene tider ristet dybe runer ind.
Fædrelandets Aande suser blødt og hjemlig om din Tind.

Wartburg, Wartburg! Sangersæde Luthers høie talerstol!
Du er Fædrelandets Hjerte, du er Frihedens Symbol.
Slægter dør og Slægter fødes sænkes tyst i Muld igjen.
Aldrig skal du mangle Mure aldrig Tyskland mangle Mænd!