O Ven! du venter mig forgjæves; 
At see dig var mit sidste Håb; 
At see dig, før jeg fra dig reves; 
Ak!  Himlen hører ej-vort Råb. 

For dig din Elsktes Taare flyder, 
Ak din sig blander ej med den: 
En grusom Hindring mig forbyder, 
Skjøndt ham så nær, at see min Ven.   

Dog Elskovs Stemme Vej skal finde
Til dig, trods alle Hindringer; 
Hør sidste Gang din Elskerinde, 
Hør sidste Gang, du er mig skjær.   

Lev vel!  Lev vel!  jeg skal bortgræde  
Qvalfulde Dage langt fra dig;  
Ak, undtes mig endda min Glæde, 
At du, min Ven! blev lykkelig.