Syng, syng nattergal du,
syng meg en liflig vise 
Kan du så døve min hu?
Kan du så mage det nu 
at jeg måtte lengsel forlise? 
Syng, syng nattergal du.

Syng, syng snart er du snil,
kom, kom let og behænde
Abilden dufter deg til
natten er stille og mild 
alle mine tanker de brende. 
Syng, syng snart er du snil.

Kom, kom sanger og tal 
der, hvor jeg hører hjemme
er der ei nattergal 
der ved jeg sorrig og kval 
lyve seg til syngende stemme.
Kom, kom sanger og tal.