Fra kvalmfulde mure! 
til marken så huld! 
Dér pløjede fure
har ydet sit guld. 
Så friske, så sunde
de bønder vi se,
ved kølige lunde
de hvæsse den blinkende le. 

Se blomsterne virke
et tæppe, som går
om gotiske kirke,
hvor korsene står. 
Så brun den sig rejser
i lysgrønne dag. 
Se hvor storken knejser
på det gamle, mosgroede tag. 

Hulvejen mod havet
nedluder så brat
med skygge begavet,
med træer besat. 
Her risle så milde
de bølger fra land,
fra venlige kilde,
langt ud i den himmelblå strand. 

Så langsomt i sandet
vi glide afsted,
imens ruller vandet
ved hestenes fjed. 
Den flagrende måge
flyr hen over sø. 
Hist se vi i tåge
Tycho Brahes knejsende ø. 

Her bøgenes kroner
sig om os har hvalt. 
De spøgende toner
vi høre jo alt. 
Se teltene hvide! 
se hvirvlende røg! 
Vi køre, vi ride,
vi ile til latter og spøg.